- boligjagt på 1. klasse Pernille Sams er blevet inviteret til Karlslunde syd for København. Her skal hun vurdere en ejendom, som sælger Christian Jacobsen selv har stået for istandsættelsen af. Og han er spændt på, om han kan overbevise Pernille Sams om, at ejendommen skal udbydes til mere end det magisk runde tal 10 mio. kr. Jan Fog er endnu engang at finde i hjertet af København. Marcus Vagnby og Karina Mencke, som Fog tidligere har vist en luksuslejlighed i Nyhavn til, har nemlig inviteret ham hjem i Gothersgade for at give en vurdering af deres egen lejlighed. Den er lille - til gengæld har den en ret enestående tagterrasse. Jesper Holm har fået en fantastisk villa i Risskov til salg, og han har heldigvis travlt med fremvisningerne - for man får rigtig meget for de 13,5 mio. kr., villaen er sat til. Denne gang er det Frantz Longhi, ejer af det kendte og traditionsrige Kähler Keramik, der skal se Risskovvillaen.  
|