Michelin-kok på gastronomisk redningsmission D-Place i Chelmsford, Essex, ledes af mexicansk-fødte Israel og britiske Tara. De har skudt 1,5 millioner i deres trendy café med "fusions-køkken" på menuen. Chefkokken Philippe frembringer alt fra english breakfast til hoi sin-nudler med en forbløffende mangel på talent. Restauranten styres af Dave, som hader sin kok - og det er gensidigt. Midt i denne permanente "krigs-zone" tager Gordon Ramsay hul på det, der snart skal vise sig at være den længste uge i hans hidtidige professionelle karriere!