Engelsk dramaserie. Da fish and chips-forhandleren Franco Mazzetti dør, resulterer det i en voldsom forretningskrig i Whitby. Mazzettis ældste søn driver nemlig faderens forretning videre, og det er der tilsyneladende nogen, der har noget imod, for Mazzetti'ernes ejendom bliver pludseligt mål for omfattende hærværk. Mike undersøger sagen og finder hurtigt ud af, at Franco Mazzetti og en fish and chips-sælger ved navn Big Eddy har kæmpet om markedet i årevis.