Engelsk romantisk komedie fra 2001. Tre midaldrende veninder, der bor i en lille engelsk landsby, mødes en gang om ugen for at drikke gin, ryge cigaretter og diskutere, hvem af dem der har det mest patetiske kærlighedsliv. Da den ene af veninderne Kate (Andie MacDowell) indleder et passioneret kærlighedsforhold til en flot ung mand, bliver de to andre misundelige. Nu lægger de to andre en plan, så de kan spolere forholdet og få deres veninde tilbage. Men planen viser sig at få store konsekvenser for dem alle.