Amr. action-eventyrfilm fra 2005 Den maskerede fægtemester Zorro (Antonio Banderas) har egentlig trukket sig tilbage for at leve livet som den agtværdige godsejer Don Alejandro de la Vega. Men da Californien skal stemme om optagelse i De forenede stater, dukker Jacob McGivens (Nick Chinlund) og hans onde bande op og forsøger at få folk til at undlade at stemme. Det får Alejandro til at tage Zorro-kostumet på igen og ride ud for at bekæmpe ondskaben. Men Zorro har problemer med konen, den temperamentsfulde og smukke Elena (Catherine Zeta-Jones), og da han rider ud, er det prikken over i'et for Elena, og hun søger trøst hos den franske aristokrat Armand (Rufus Sewell). Nu må Zorro helt frem i sadlen for at følge med!