Amr. actionfilm fra 1985. Den utilpassede Vietnamveteran John Rambo (Sylvester Stallone) bliver af sin tidligere overordnede, Oberst Samuel Trautman (Richard Crenna), hentet ud af spjældet for at udføre en tophemmelig mission. Et antal amerikanere holdes nemlig stadig som krigsfanger under umenneskelige forhold dybt inde i Vietnams jungle, og det er nu Rambos opgave at kortlægge, hvor de amerikanske fanger befinder sig. Da Rambo først har fundet frem til de tilfangetagne landsmænd, er han dog fast besluttet på at få dem på fri fod og skaffe dem hjem til USA, og i sin indædte, blodige kamp får han støtte af den kønne, vietnamesiske frihedskæmper Co Bao (Julia Nickson-Soul).  
|